Kloakoplande

Ikast-Brande Kommunes kloaksystem har i henhold til værdiansættelsen pr. 31. december 2008 en samlet genanskaffelsesværdi på ca. 2,18 mia. kr.
 
Ledninger og brønde
Ikast-Brande Kommunes kloaksystem udgør pr. 31. december 2008 i henhold til kloakforsyningens database i alt 578 km ledninger og 11.534 brønde.
 
I nedenstående tabel er en mere detaljeret opgørelse over kloaksystemet.

Fuldt afskrevne komponenter (eks. ledninger, pumpestationer og bassiner, der er ældre end den teoretiske levetid) udgør ca. 100 mio. kr.
 
Ifølge de teoretiske levetider, TV-inspektioner, kloakfornyelsesplan og ovennævnte efterslæb på kloakfornyelsen, har Kloakforsyningen behov for 18 mio kr. om året frem til 2035, som er øremærket til renovering af ledninger, brønde, bygværker, pumpestationer og bassiner.
 
Der er i 2008 udarbejdet en overordnet plan for kloakfornyelse af kloaksystemet i hele Ikast-Brande Kommune. Alle oplande er prioriterede på baggrund af oplysninger om:

• Fysisk tilstand
• Hydraulisk funktion / kapacitet
• Recipientbelastning samt
• Uvedkommende vand

Herefter er forskellige konsekvenser i tilfælde af manglende sanering vurderet. Konsekvenskriterierne er følgende:

• Konsekvens ved sammenbrud eller senere udførelse
• Konsekvens ved oversvømmelse / opstuvning
• Konsekvens af udledninger under regn
• Konsekvens ved uvedkommende vand

Kloakforsynings investeringsplan, som er udarbejdet på baggrund af viden om renoveringsbehov samt tiltag for opretholdelse af en miljømæssig forsvarlig spildevandshåndtering, angiver et behov for 30 mio kr. om året til anlægsprojekter.
 
Det er naturligvis en nødvendighed, at Kloakforsyningen kan sikre sig den nødvendige indtægt gennem opkrævning af faste og variable bidrag i henhold til de til enhver tid gældende takster i Betalingsvedtægten. Når de nye vandplaner vedtages, kan det medføre skærpede krav fra miljømyndighederne, som sandsynligvis vil kræve yderligere tilførsel af midler til kloakforsyningen. Opmærksomheden bør dog henledes på de nye regler (vandsektorloven) omkring prisloft for takstfastsættelse.

Tidligere dimensioneringspraksis

Tidligere har der været tradition for at dimensionere regn- og fællessystemer ud fra en fastsat hyppighed for overskridelse af fuldtløbende rør.
 
I nedenstående tabel ses de traditionelt anvendte kriterier:

I tilfælde af vurdering om kloaksystemets kapacitet er tilstrækkeligt dimensioneret, vil ovenstående kriterier være gældende for kloaksystemer anlagt indtil 2010.
 
Kriteriet vil være, at ledningerne beregningsmæssigt kan bortlede de til kloaksystemet tilstrømmende vandmængder.

Fremtidig dimensioneringspraksis

Målinger af nedbøren i Danmark gennem mere end 30 år viser en tendens til, at de regnbyger, som er bestemmende for kloakledningernes størrelse, er blevet kraftigere.
 
I 2005 er der udarbejdet retningslinier for analyse af eksisterende samt dimensionering af nye kloaksystemer. Retningslinierne er udgivet i Skrift 27.
 
Essensen af Skrift 27 er, at det nu er borgerens oplevede oversvømmelse, der er kriteriet for om kloaksystemet er korrekt dimensioneret.
 
I nedenstående tabel er angivet minimumskrav for hyppigheden af oversvømmelse på terræn samt overskridelse af fuldtløbende ledninger i områder med nyanlagte ledninger.

Retningslinjer for etablering af bassiner

Som udgangspunkt skal der etableres bassiner på alle nye regnbetingede udledninger.
 
Hvor der i spildevandsplanens kortgrundlag ikke er angivet bassiner skyldes dette, at den eksakte placeringen endnu ikke er vurderet. I forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse vil bassinets placering og størrelse skulle opgives. Såfremt bassinets placering ønskes anlagt uden for de angivne planoplande revideres spildevandsplanen, og sendes i offentlig høring. Direkte berørte lodsejere orienteres direkte.
 
Ved etablering af bassiner til beskyttelse af recipienterne skal følgende retningslinier benyttes.

1. Recipientens målsætning
2. Vandløbets medianminimumsvandføring, som er den minimumsvandføring, som i middel optræder hvert andet år.
3. Afløbsvandføring fra bassin til recipient i forhold til det samledes oplands størrelse (Bemærk: ikke det reduceret areal)
4. Hvis oplandets areal betyder, at afløbsvandføringen bliver mindre end de angivne vælges de angivne. 
5. Gentagelsesperiode for overbelastning

Som det fremgår af ovenstående tabel accepteres ingen direkte påvirkning af A målsatte vandløb. Afløbet er udelukkende udsivning fra bassinet.
 
Hvis det ikke er muligt at følge retningslinjerne f.eks. af praktiske eller økonomiske årsager, er der mulighed for at fravige retningslinjerne, hvilket er beskrevet herunder.

Fravigelse fra retningslinjer for bassiner

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at følge retningslinjerne for eksisterende udløb ved etablering af bassin. Det forudsættes, at bassiner for planlagte byggemodninger indarbejdes i lokalplanen for området. Årsagerne til at fravige retningslinjerne kan f.eks. være:

• Der mangler areal til etablering af bassin.
• Klager fra borgere om, at placeringen er uønsket.
• Stedet for placering er et fredet område.
• Anlægsudgiften ved etablering af bassin er uforholdsmæssig stor i forhold til den miljømæssige gevinst.

I bl.a. disse tilfælde vil det være muligt at fravige retningslinjerne. Fravigelserne kan opdeles afhængig af, om målsætningen ikke er opfyldt, eller om der er konstateret andre problemer.

Målsætning ikke opfyldt

I helhedsplanen sandsynliggøres, at tiltagene ved øvrige udløb vil sikre, at udløbene ikke er til hinder for at målsætningen opfyldes.
 
Udledningstilladelsen kan gøres betinget af, at den samlede helhedsplan gennemføres efter en nærmere aftalt tidsplan.

Problemer konstateret

Oversvømmelse
Såfremt det kan dokumenteres, evt. ved hydrauliske beregninger af vandløbet med f.eks. Mike UrbanBassinet,  at de ændrede forhold ikke giver anledning til oversvømmelser hyppigere end hvert 5. år, kan bassinvolumen reduceres og/eller afløbet øges.
 
Beregningerne kan eventuelt vise, at problemet ikke skyldes regnbetingede udløb, men den naturlige afstrømning fra ubebyggede arealer. I dette tilfælde er der alene behov for et sand- og oliefang.

Erosion
Såfrem den konstaterede erosion alene er omkring udløbsstedet, elimineres dette ved f.eks.:

• Stensikring.
• Retningsændring af udløbet.
• Flytning af udløbssted.

Sker erosionen nedstrøms udløbet skal det undersøges, om det kan løses ved:

• Etablering af sandfang, hvis vandløbet har stabile bundforhold nedstrøms udløbet.
• Etablering af dobbeltprofil i vandløbet.

Næringssalte
I stedet for at etablere en rensedam ved det aktuelle udløb, kan der vælges en anden løsning, som f.eks.:

• Nedsive alt tag- og overfladevand.
• Etablere rensning på andre regnbetingede udløb i oplandet til den berørte recipient.
• Forbedre rensningen på renseanlæg i oplandet til berørte recipient.
• Kloakere ejendomme i det åbne land.
• Opkøbe dambrug.

Forklaring til oplandsskema (pdf)