Skip to main content

Grundvand

Målet med spildevandsplanen er bla. at sikre, at spildevandsafledning ikke påvirker grundvandet, som skal anvendes til drikkevandsformål.

Grundvandet dannes ved regnvand, der falder på jordoverfladen og siver ned til de underliggende sandlag. De geologiske og hydrogeologiske forhold har betydning for grundvandsdannelsen samt for beskyttelsen af grundvandet.
 
De geologiske forhold i Ikast-Brande Kommune består hovedsagelig af sand- og leraflejringer. De øverste terrænnære grundvandsforekomster er beliggende ved bakkeøer, smeltevandssletter og moræne landskaber, der er dannet under istidsperioder.

De geologiske forhold er nærmere beskrevet her Pdf: Geologiske forhold

Vandboringer

Vandindvindingen i Ikast-Brande Kommune er fordelt på en række indvindingsanlæg. Der er tale om følgende anlægstyper:

  • 16 vandværker
  • 943 markvandingsanlæg
  • 1.217 drikkevandsboringer til husstande og virksomheder i landzonen
  • Større virksomheder med stor vandindvinding, herunder mejeri, kartoffelmelsfabrikation, kildevandsproducenter, frilandsgartnerier og dambrug
  • 141 andre anlæg

Vandindvindingen er kendetegnet ved at være jævnt fordelt over det meste af kommunens areal. Der er kun få områder, hvor der ikke er vandindvindingsinteresser, primært i form af større naturområder.
 
I forbindelse med nedsivning af spildevand og overfladevand, vil der således oftest skulle tages hensyn til vandindvindingsanlæg.
  
Kortet viser vandværkernes boringer, private boringer og brønde, samt vandindvinding til markvanding, kildevandsproduktion og industri med videre.
 
De private boringer og brønde forsyner hovedsageligt ejendomme på landet. En stor del af disse ejendomme har nedsivningsanlæg. Det skal sikres, at nedsivning kan ske uden at påvirke vandkvaliteten af drikkevandet.
 
Som udgangspunkt er der beskyttelseszoner på 300 m omkring boringer med krav til drikkevandskvalitet og 150 meter omkring indvindingsboringer uden krav til drikkevandskvalitet i forhold til nedsivningsanlæg. Hvis de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivning vil kunne ske uden risiko for forurening af vandforsyningsboringer, kan kommunen meddele dispensation til en kortere afstand mellem nedsivningsanlæg og boringer.
 
Det er ofte forsvarligt og nødvendigt at meddele dispensation, da det ikke altid er muligt at placere nedsivningsanlægget på egen grund og samtidigt udenfor beskyttelseszonen. En anden årsag til meddelelse af dispensation er en vurdering af, om anlægget bliver uforholdsmæssigt omkostningskrævende, hvis ovennævnte beskyttelseszoner skal respekteres.

Beskyttelse af grundvand

Målet for beskyttelse af grundvandet er at sikre, at:

  • Der er tilstrækkeligt, uforurenet og velbeskyttet grundvand til at dække fremtidens behov for drikkevand,
  • Kvaliteten af vandet svarer til det formål, vi skal bruge det til. Vi overvejer grundigt, hvor kommunen kan tillade, at vi bruger af det gode velbeskyttede vand, og hvor vi kan nøjes med at bruge vand af en ringere kvalitet end drikkevand.

Dette mål er fastsat i kommuneplanen, og det er i overensstemmelse med målene fastsat i regionplanerne for de tidligere VejleXXX og Ringkøbing Amter.
 
I de tidligere regionplaner blev der udpeget områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) ud fra bl.a. vandværkernes nuværende indvindingsoplande samt områder til fremtidig vandforsyning. I disse områder må arealanvendelsen ikke ændres til en mere grundvandstruende aktivitet.
 
Statens Miljøcenter Ringkøbing vil ændre områderne med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplandene til vandværkerne, hvis ny kortlægning viser, at den tidligere kortlægning er utilstrækkelig eller mangelfuld. Ændringen af områderne sker i henhold til miljømålsloven.
 
Nedsivning af spildevand skal ske under hensyntagen til sikring af grundvand, der anvendes eller ønskes anvendt til vandindvinding, herunder især drikkevandsformål.

Nedsivning af regnvand

Regnvand fra veje, pladser og tagflader har generelt kun et lille indhold af forurenende stoffer, og nedsivning er derfor ønsket i relation til belastningen af kloaksystemer og vandløb.
 
Håndtering af regnvand fra befæstede arealer er beskrevet i de tidligere amters regionplaner. Heraf fremgår blandt andet, at:

  • Forholdsvist "uforurenet" vand fra tage, fortove og lignende befæstede arealer vil med fordel kunne nedsives lokalt.
  • Overfladevand fra parkeringsarealer og veje kan have et større forureningsindhold som følge af dækslid, oliespild, autoshampoo m.v. Endvidere kan der på større veje være risiko for spild ved uheld med tankvogne og lignende. Overfladevand fra sådanne befæstede arealer bør derfor så vidt muligt bortskaffes ved overfladisk infiltration i bevoksede grøfter, græsrabatter og lignende, idet der derved forventes at ske en vis nedbrydning/omsætning af de forurenende stoffer.
  • Der bør således ikke gives tilladelse til nedsivning af olieholdigt/potentielt olieholdigt overfladevand fra befæstede arealer via faskiner og nedsivningsanlæg.

I forbindelse med etablering af nye boligområder eller områder med lignende anvendelse skal det tilstræbes at nedsive alt regnvand på den enkelte grund.
 
Ved etablering af industriområder tilstræbes det, at nedsive tagvand på egen grund.

Konflikt med spildevand

Mindre bysamfund og bebyggelser

Nedsivning af husspildevand fra spredt bebyggelse vil ofte kunne ske uden at komme i konflikt med grundvandsinteresser. Koncentreret nedsivning af spildevand i større mængder (typisk mere end 30 PE, eksempelvis fra større institutioner, fra mange tæt placerede enkeltanlæg eller fra fælles nedsivningsanlæg for større landsbysamfund), skal dog undgås i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller i indvindingsoplande til almene vandforsyninger (vandværker).
 
Der er konstateret konflikt omkring afstandskrav mellem vandindvinding og nedsivning af husspildevand i enkelte områder af kommunen.
 
Der skal i planperioden undersøges løsningsmuligheder for områder, hvor der kan være konflikt mellem spildevandsafledning og vandindvindingsinteresser.
 
En løsning kan bero på flere forskellige modeller, som kan indbefatte en kombination af fælles nedsivningsanlæg for flere ejendomme, etablering af private spildevandslav, forsyning fra vandværk eller kloakering af ejendomme og lignende. Der er behov for at vurdere effekt og økonomi i hvert enkelt tilfælde.